Findes der Engle? (Part 4)

Skrevet i 2013 – kort efter min operation.

 

Operationen er gennemført, som planlagt – jeg lå ca. 6½ time på bordet og alt gik fuldstændig som planlagt. ca. 10 dage på Århus Universitetshospital blev det til, inden jeg blev overflyttet til Bispebjerg for at blive udskrevet. Det nye år startede i Kbh. og jeg fik hurtigt nok af, at ligge på ryggen så jeg besluttede mig for, at begynde på mit arbejde igen – alt for hurtigt, iht. lægen fra Århus men ikke desto mindre blev det som jég ville… Nu har jeg arbejdet i ca. 14 dage og befinder mig aldeles godt – min fysiske heling går strygende og der er ingen gener efter operationen ud over at jeg sagtens kan mærke træthed op ad eftermiddagen og når dette sker kører jeg selvfølgelig hjem og slapper af.

Et helt nyt liv er gået i gang for en ”gammel” Mand på 50, der altid har været glad og fuld af spilopper. Jeg skal forholde mig til en meget forandret krop, som for nogle vil virke frastødende – sådan virker den i al fald på mig lige nu og jeg har en anelse om, at dette vil vare ved en rum tid. Det er sjide svært, at kigge i spejlet hver dag og blive konfronteret med mine nye vedhæng. Ligeledes er det svært at se hvordan min krop er forandret, rent fysisk, og har fået et lidt deformt udseende – jeg har svært ved at forlige mig med dette syn.

Det er ikke kun dét, at kroppen har ændret sig men også min impotens skal jeg forholde mig til og lære at leve med. Jeg er virkelig ked af det, det meste af tiden men håber at jeg kan komme hen over dette på et tidspunkt. De svære tanker om, hvordan jeg dog nogensinde skal finde en kvinde, der vil ha’ en Mand med 2 stomiposer på maven og som er impotent oveni – tanker der rider mig som en mare.

Lige i starten af dette nye år ringede lægen fra Århus og fortalte mig, at der ikke er mere kræft tilbage i min krop – i hans opfattelse er jeg rask. Der er heller ikke brug for efterbehandling eller andet, blot skal jeg nu til kontrol hver 3. måned, foreløbig. Det er dejligt, at vide, at den fucking kræft er ude af min krop – også, selvom det har betydet to poser på maven og manglende potens. Livet ér jo en gave – det største eventyr jeg nogensinde har oplevet – og med alder på kun 50, har jeg jo mange, fantastiske år foran mig med dem jeg elsker og holder af.

Min taknemmelighed er ubeskrivelig – 3 engle har krydset min vej og skrevet et betydeligt afsnit i mit evenyr – jeg kan aldrig betale min ”gæld” til disse 3 engle: Min gode ven og kollega, hans bror og Alivia for dét de har gjort for mig uden forbehold men jeg kán leve resten af mit liv, med eller uden stomier og potens, med en varm, oprigtig og uforbeholden taknemmelighed over for disse 3 engle.

Den fjerde engel, som endnu ikke er nævnt, gjorde det muligt for mig, at rejse til London og møde de to eksperter – en engel, som via økonomisk støtte gjorde min rejse mulig. Denne engel lod mig vide, at den sum penge, jeg skulle bruge for, at kunne rejse og få konsultation mv. var en gave, fordi jég (i hans øjne) fortjente den bedste behandling penge kan købe… Jeg vil altid, resten af mit liv, stå i taknemmelighed til denne, højt skattede, engel som jeg betragter som min ven – i nøden lærer man sine venner at kende…

Selvfølgelig eksisterer engle – de går blandt os hver eneste dag og når vi, tilfældigt, kommer i kontakt med dem beriger de vores liv og udfører mirakler…engle findes…tro mig!…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier
Arkiver
Foredrag i Bergen – 300 Norske sygeplejersker