Mit indlæg i Politikken.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Opsang fra en mandeblogger: »Min pik er ikke min manddom, og den slatne lille sag afgør ikke, om jeg har min maskulinitet i behold«

På trods af at vi lever i en utrolig oplyst tid, hersker der til stadighed en usund og stereotyp opfattelse af, hvad en rigtig mand er – især blandt mænd.

 

Gennem hele mit liv er jeg blevet påvirket til at tro og har fået tudet ørerne fulde af, at min stive pik er lig med min manddom. Det er en misforståelse, som har været den herskende doktrin gennem århundreder.

 

Det har resulteret i, at et større og større antal mænd i disse år søger mod de forskellige tilbud om mande-selvudvikling, som nettet efterhånden bugner af.

 

Mænd tager ganske enkelt på mandekursus og melder sig ind i mandegrupper landet over i håbet om, at de f.eks. kan finde ind til den mand, de er født til at være. De foretager en altomfattende og tiltrængt forårsrengøring på indersiden – en rengøring, de skulle have foretaget mange år tidligere.

 

Før 2. december 2013 havde jeg – i en alder af 50 år – selv denne misforståelse, som var båret af en helt almindelig og stereotyp opfattelse af manddom og maskulinitet: Manddommen er lig med en stiv og strunk pik.

 

Op til 2. december 2013 udspillede der sig et sandt mareridt i mit overbelastede hoved og indre. Måneder forinden havde jeg fået at vide af en kirurg i Århus, at han på grund af kræft i min endetarm ville fjerne min lukkemuskel samt min blære og en del af prostata. Det betød, at jeg ville få anlagt to permanente stomier og blive impotent resten af mit liv. Uden denne operation ville jeg dø af kræften.

 

Jeg kan fortælle, at følelsen af at være mindre mand kommer lige med det samme, når man vågner efter ca. 7 timers operation og ikke har så meget som en eneste følelse tilbage i pikken.

 

Der var et helt vildt kaos i den hjerne, som nu vidste, at jeg aldrig ville komme til at få rejsning af mig selv igen, og det føltes som om, den var ved at brænde sammen eller smelte ned som en atomreaktor og bare sætte ud for evigt.

 

Voldsomt nedværdiget, ydmyget, skræmt og sårbar lå jeg i sygesengen på Aarhus Universitetshospital og græd som pisket, fordi jeg ikke længere havde min manddom intakt og kunne bruge den aktivt – min maskulinitet led et stort knæk.

 

Alle tanker er låst fast på, at en stiv pik er lig med manddom, men intet kunne være mere forkert. Hvis man googler maskulin får man bl.a. følgende: ’Træk, der traditionelt har været opfattet som specielt mandlige, fx en muskuløs og kraftfuld krop, handlekraft, initiativ, mod og styrke.’

 

Gør man det samme med manddom, får man bl.a. følgende: ’Den periode i livet, hvor man er voksen mand. Det at være en mand med de egenskaber der traditionelt er blevet tillagt mænd.’

 

Hvorfor er den udbredte, folkelige opfattelse af det maskuline og manddommen – både blandt mænd og kvinder – så en anden?

 

Ikke alene er opfattelsen af manddommen især blevet udpræget forkert, men den er også anvendt helt forkert. Det er ikke blot ’almindelige’ mennesker, der opfatter og anvender manddommen forkert, det er også faguddannede mennesker, som i deres udtalelser anvender dette ord helt hen i vejret.

 

Sexologer, coaches, terapeuter, sygeplejersker, læger, psykologer og journalister omtaler generelt manddommen som om, det var lig med mandens erigerede lem. Ikke altid direkte i ord og skrift, men via betydninger, holdninger og konklusioner.

 

Når mænd i disse år søger de maskuline fællesskaber og tilmelder sig længerevarende mande- og selvudviklingskurser eller indgår i diverse mandegrupper, bliver de desværre stadig påvirket med den samme usunde og stereotype opfattelse af det maskuline og manddommen.

 

Ordet impotent bliver rask væk anvendt i en negativ omtale af manden. Facilitatorer og undervisere holder sig ikke tilbage med at anvende ordet negativt og vise med fingre eller lignende, at en slatten pik ikke kan bruges til noget maskulint eller signalere manddom.

 

Fra min tid som deltager på et af disse mandekurser kan jeg fortælle, at det er ret grænseoverskridende, nedværdigende og ubehageligt at høre resten af de mange tilstedeværende mænd bryde ud i latter, når man påpeger og sætter spørgsmålstegn ved dette.

 

Det er trist, at de mænd, som faciliterer og underviser andre mænd om det maskuline og manddommen, ikke selv forstår eller er af den opfattelse, at impotens absolut ikke har noget som helst med disse begreber at gøre.

 

Jeg har aldrig følt mig mere maskulin og mandig, end jeg gør nu, her fire år efter jeg blev impotent. Min pik er ikke min manddom, og den slatne lille sag afgør ikke, om jeg har min maskulinitet i behold – begge disse to størrelser kommer dybt inde fra mit motorrum som nedarvet grundlæggende adfærdsmønstre (maskuline arketyper), der er overleveret gennem tusindvis af år fra mine maskuline forfædre.

 

Manddom og maskulinitet har altså intet med din stive pik at gøre, maskuliniteten ligger i det nedarvede psykiske dna i dit motorrum. Manddommen er blot en periode i mandens liv, og derfor kan man lade sin maskulinitet og manddom stråle for verden, uanset om man er impotent eller ej.

 

Der er brug for, at vi nedbryder tabuerne om den impotente mand. Det er en usmagelig og misforstået samfundsholdning, at manddommen sidder i pikken.

 

Blot fordi en mand er blevet impotent, betyder det under ingen omstændigheder, at han ikke kan have et smukt og frækt sexliv. Hvis du forestiller dig andet, er det 100 procent noget, der foregår oppe i dit hoved.

 

Jeg er impotent og har to stomiposer klistret på maven. Jeg har et sexliv, som jeg aldrig før har haft, ikke engang da jeg var potent. Mit sexliv i dag overgår alt, hvad jeg kunne forestille mig. Fortalte jeg, at jeg er impotent?

 

Ved at fastholde status quo vil vi fortsat opleve, at mænd ikke tør snakke om impotens og rejsningsproblemer, hvorved vi fastholder en usund kultur. Det skal være helt legalt at tale om impotens, således at vi får aflivet alle myterne og fordommene om det seksuelle aspekt, der uafladeligt følger det impotente.

 

Jeg ser det impotente som en gave, der gør mig friere, end jeg tidligere har været. At være impotent er ingen skam eller umandigt. Det er en gave, som har inspireret mig til at undersøge og afprøve nye måder at blive seksuelt tilfredsstillet på af min partner. En gave, der styrker og udvikler vores forhold og seksualitet. En gave, som har gjort mig til en bedre mand, en bedre far, en bedre kæreste og et bedre menneske – alt det, de mange mandekurser lover dig.

 

Ingen selvudviklingsproces kan matche den proces, en mand gennemgår, når han får meddelelsen og senere bliver gjort impotent. En proces, der i den grad rykker manden i hans grundvold, og det er udelukkende på baggrund af den idiotiske, skamfulde, ydmygende og stereotype opfattelse, der hersker i samfundet om det at være impotent.

 

De eneste mænd, der kan betegnes som rigtige mænd i denne verden, er de impotente mænd, fordi de hver evig eneste dag lever med og føler den skam, den nedværdigelse og den idiotiske stereotype opfattelse af manddommen og det maskuline, som samfundet fastholder ukritisk.

 

Leave A Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *