Bergen tur, retur

Bergen tur retur

Klokken var alt for tidlig om morgenen, fredag den 9. marts, da min kæreste og jeg trillede ud af sengen. Vækkeuret havde minutter forinden bimlet, som om det var Big Ben, og nattens blide varme blev flået i stykker med den infernalske lyd fra det lille vækkeur – ulideligt.

På trods af det utidige vækkeur var humøret højt, da vi slog øjnene op og sagde godmorgen til hinanden og krøb ind i skeen et par minutter endnu. En fantastisk dag og weekend ventede lige forude, foran næsen på os. Vi skulle op og flyve til Bergen i Norge.

Vel ankommet til lufthavnen gik vi ombord på et Norwegian fly, direkte til Bergen. Vi skulle op og holde foredrag for ca. 150 norske sygeplejersker, der havde inviteret os til at fortælle om vores liv med kærlighed, sex, stomi og impotens.

På baggrund af en artikkel i Politiken og et interview i Ekstrabladet kontaktede en norsk stomisygeplejerske mig for at høre, om jeg ville komme til Bergen og holde foredrag om at have et godt sexliv på trods af impotens og stomi. Det ville jeg mægtig gerne.

 

Midt i forberedelserne til mit foredrag for alle de norske sygeplejersker, foreslog min kæreste, at hun kunne tage med og fortælle om emnet, oplevet fra hendes side. Jeg foreslog dette til den norske stomisygeplejerske, og hun tog imod min kærestes forslag med kyshånd. Vi skulle derfor sammen til Norge, og så kunne vi jo lige så godt blive der hele weekenden og nyde livet en smule i Bergen.

Vi ankom til hotellet, hvor sygeplejerskerne holdt deres faglige dage og blev modtaget med smil og glade ord. Det var lige til frokost ,så derfor blev vi inviteret med til at spise inden foredraget.

Klokken 13.15 gik jeg på podiet for at indlede foredraget med min historie og senere skulle min kæreste så på og fortælle om hendes oplevelse, tanker og tilgang.

Da jeg gik på podiet og kiggede ud over lokalet, mødte mine øjne et fantastisk syn. Jeg blev helt ydmyg over, at så mange professionelle mennesker fra Norge sad og ventede spændt på at høre om, hvordan jég har tacklet den absolut største udfordring i mit liv og vendt en ulidelig og håbløs situation til noget smukt og lykkeligt. Ca. 150 mennesker sad og kiggede direkte på mig, helt stille og ventende på, at jég skulle begynde at tale. De næste to timer var mine, sikke et privilegium.

Først og fremmest er jeg jo en mand. Dernæst er jeg en far og lige derefter er jeg en kæreste, introducerede jeg foredraget. Mine ord blev forstærket af højttalerne og bakket op af et slide på det store lærred. Tilhørende lyttede, og når jeg holdt pause mellem sætninger eller ord, kunne man høre en knappenål falde til gulvet. Det føltes godt, og jeg fortsatte min fortælling, mens jeg vandrede rundt på podiet og kiggede ud over lokalet.

Jeg gled ret hurtigt hen over den del af min historie, som handler om kræftsygdommen og behandlingen. Sådan en historie har de norske sygeplejersker hørt et utal af gange, alt for mange gange. Det, som de gerne ville høre om, var min historie om at overvinde tabuet, skammen og ydmygelsen over at være blevet gjort impotent óg derefter stå frem for offentligheden og fortælle om dette.

Min kæreste og jeg var enige om, at dén del af historien måtte gerne komme helt tæt på vores liv og sexliv. Jeg er jo en mand, som ikke tænker over, hvad andre tænker om mig, så jeg fortæller helt åbent og bruger ofte ord, som mange syns er lige voldsomme nok. Min kæreste ser dog anderledes på det og er lige knap så åbentmundet og offentlig som jeg.

 

Hvordan får jeg et godt sexliv igen, og hvordan finder jeg mig en kæreste, sådan som jeg er lemlæstet? 

Disse ord gentog sig igen og igen i mit hoved, da jeg lå hjemme i min lejlighed og var blevet ”forladt” lige efter operationen af en kæreste, som jeg havde, da jeg fik konstateret kræft. Ord som jeg skulle vende og dreje i mit kaotiske tankespind i tiden efter, at jeg kom hjem med to stomiposer på maven og impotent resten af mit liv.

Tilhørerne lyttede til hele den del af min historie, som handler om at finde kræfterne frem til at begynde at date igen og sidde overfor en kvinde, jeg aldrig har mødt, og fortælle om impotens og stomiposer. Om en mand, der måtte se det største mareridt i øjnene og afprøve sig selv seksuelt, fysisk og emotionelt, inden han kunne begynde at tænke på en kæreste.

De hørte også den del, hvor jeg mødte min kæreste, og hun besluttede sig for, at jég var den helt rigtige for hende på trods af impotens og stomiposer – hvordan hun tryllebandt mig, da hun kom op ad min trappe første gang, vi skulle mødes, og jeg faldt pladask for hende. Hun skal være min, tænkte jeg der på trappen.

Det var tydeligt, at alle disse norske sygeplejersker ikke tidligere havde hørt en mand fortælle så intimt og åbent om hans sexliv med impotens og stomi. De lyttede intenst og interesseret, og jeg fortalte og fortalte. Det var en stor fornøjelse at gå rundt på podiet og bare føle, at mine ord blev taget helt ind af hver enkelt lyttende sygeplejerske. Følelsen af, at jég kunne bidrage til disse professionelle menneskers virke eller måske liv, var en fantastisk følelse, og jeg er dybt taknemmelig over at jeg fik sådan en mulighed.

 

Min kæreste kom på podiet og fortalte om hendes tilgang til at møde en impotent mand med to stomiposer. Om hvilke tanker, hun fik, da jeg fortalte om mine små skavanker og hvordan, vi i fællesskab har udforsket både min og hendes krop og andre måder at tilfredsstille hinanden på.

Hvordan hun, på trods af impotens og stomiposer, faldt for manden og valgte at være kæreste med mig. Hendes budskab om, at det jo ikke kun er manden, der bliver ramt af impotens, men også hans partner, gik rent igennem hos tilhørende. Hendes fortælling om, at begge skal bidrage, støtte og hjælpe hinanden med at få et godt sexliv tilbage, når den ene part er, eller bliver, impotent fik flere gange et sus fra salen med på vejen.

Som afslutning på foredraget var der tid til alle de spørgsmål, der måtte have samlet sig sammen i tilhørende. Det var mange, og de var helt fantastiske. Spørgelysten var stor, og det var gode, dybe og også meget intime spørgsmål, som vi svarede på efter bedste evne. Vi føler begge, at det var en fantastisk oplevelse at stå over for så mange sygeplejersker, der alle som én modtog vores foredrag helt fantastisk. Vi er meget taknemmelige over at have fået den oplevelse.

 

Resten af dén weekend tilbragte vi i Bergen og havde en smuk kærestetur. Bergen er en utrolig smuk by, og vi kan varmt anbefale at tage sådan en weekend i denne by. Vi fik den smukkeste solskinsdag om lørdagen, hvor vi gik rundt i Bergen og nød byen først. Derefter tog vi med Fløibanen op til Fløyen og gik tur i det snedækkede landskab samt nød den fantastiske udsigt over Bergen.

En helt igennem dejlig oplevelse sammen med mit livs kærlighed og en forsamling fantastiske sygeplejersker fra hele Norge – tak fordi vi fik dén mulighed og oplevelse!