Mandegruppen for kræft- og stomiramte.

Mandegruppen for kræft- & Stomiramte:

 

Har du fået en kræftdiagnose for nylig, Mand eller ”slås” du lige nú med kræften úden at vide hvor det ender?

Er du blevet diagnostiseret med Crohns, Colitis, Interstitiel Cystitis eller anden form for tarm & blæresygdom?

Er du kommet forbi din ”kamp” med sygdommen og skal face et liv efter behandlingen med dé konsekvenser sygdommen og behandlingen, eventuelt, har påført dig?

Brug et par minutter (eller mere) på at tænke over hvornår du sidst har tilladt dig selv at leve og ikke ladet sygdommen/behandlingen definere dit liv og dagligdag.

Hvornår du sidst har ladet dit eget liv passere og bare kigget på fra sygesengen, sofaen eller kontorstolen?

Hvornår du sidst har følt glæde og ikke været fyldt op med sygdom, behandling, ”død” og tristhed?

Hvornår har du sidst haft tanker på andet end din sygdom, dine nærmeste’s sorg og sygdommens eventuelle konsekvenser?

 

Mandegruppen for kræft- & Stomiramte er sikkert noget for dig, hvis du går og tænker over hva’ fa’en meningen er med det hele – hvis du syn’s at den ene dag tager den anden og det hele går op i sygdom, behandling, håbløshed og ked-af-det-hed.

  • Hvis du føler at sygdom og behandling styrer dit liv for vildt.
  • Hvis du føler at dit ”nye” liv efter sygdom og behandling er svært a’ leve.
  • Hvis du føler at du har mistet dig selv i et sygdomsforløb som oven i købet har medført konsekvenser for din krop som: Stomi, Impotens, rejsningsproblemer eller andet.
  • Hvis du ikke ka’ se/føle dén Mand du gerne vil være fordi den ægte og oprindelige udgave af dig selv er begravet i hensynsbetændelse til dine omgivelser.
  • Hvis du føler dig træt og det hele er noget snot – føler du ikke ka’ komme forbi/hen over din sygdom og eventuelle konsekvenser.
  • Hvis du tror at du áldrig ka’ få et smukt og givende sexliv efter varig Impotens og/eller stomi – hvis du ikke ka’ forestille dig selv som en aktiv og dejlig sexpartner som Impotent Mand med stomi.
  • Hvis din partner ikke gider dig mere efter sygdom og eventuelle potente konsekvenser – ér hun/han tjekket ud af jeres forhold eller er det lige op over? Har du set skriften på væggen?
  • Hvis din partner skælder mere ud end hun/han roser og opmuntrer dig – giver du din partner ret så dú ka’ få fred?
  • Hvis du ”bare” ønsker dig mere af dit liv end dét du ”får” lige nu!

 

I en Mandegruppe for kræft- & stomiramte vil du opleve en Maskulin udvikling, du ikke ka’ finde andre steder – du vil få væsentlig mere energi i dit liv, seksuelt som i resten af livet.

  • Du vil komme til at hvile mere i dig selv – finde dén Mand du er født til at være.
  • Du får mental og fysisk udfordring – både din krop og dit sind vil ”vokse”.
  • Du får mere fokus på ”meningen” méd og retningen på dit liv.
  • Du får mere autencitet, mere integritet óg autoritet i forhold til din Kvinde, Mand og resten af verden. Du bliver mere ægte, mindre fake/facade.
  • Du bliver bedre til at prioritere det vigtige i dit liv og rent faktisk nå det, du sætter dig for. Du bliver en Mand der siger hvad han gør og gør hvad han siger.
  • Du bliver en bedre elsker på trods af eventuel Impotens, rejsningsproblemer og stomi – du vil kunne holde markant længere i en seksuel udfoldelse og lære at skille din egen orgasme og udløsning, samt finde inspiration til andet end: Ind og ud…
  • Du vil finde ud af at din krop er én stor erogen zone som din partner ka’ ”spille” på og give dig tilfredsstillelse/nydelse, som du áldrig har oplevet før.
  • Du vil få kontakt med alle dine ægte maskuline sider – du bliver mere Konge, en stærkere Kriger,langt mere kreativ Magiker og en markant bedre Elsker.
  • Du får et ægte Maskulint netværk af modige Mænd, der som du, tør kigge indad og støtte dig, opmuntre dig og sparke dig i røven, hvis dét er nødvendigt.

 

Mandegruppen for kræft- & stomiramte er et tilbud til dig, der er diagnostiseret med kræft, Morbus Crohn, Colitis, Interstitiel Cystitis eller anden form for tarm & blæresygdom og enten står midt i dit livs mareridt eller er kommet hen over behandlingen og skal finde en måde at leve videre på.

 

Det er også et tilbud til dig som måske hár fundet ”melodien” efter sygdommen og behandlingen og eventuelle konsekvenser men som tænker over dit liv og ønsker at gøre noget aktivt i forhold til eventuelle problemer med at finde en bedre forbindelse mellem karriere, familie, parforhold, skilsmisse og sexliv eller seksualitet.

 

 

Mandegruppen for kræft- & stomiramte består af 10 til 15 Mænd, der mødes fast én aften om ugen, 15 uger i træk, for at dele og lære i et 100% Maskulint ”rum”. Der et ægte Maskulint netværk, hvor dú ka’ tænke og tale frit om de dybe emner i dit liv med andre Mænd og úden Feminin indblanding.

Det er din mulighed for medvirke til at dú og de andre Mænd vokser i rollen som Mand og ikke i rollen som patient. Mandegruppen er dét forum, hvor du ikke bliver begrænset i dine tanker, i din tale, i dine tvivl, i din sorg, i din frustration. Hvor du får plads til, og mulighed for, at forpligte dig til at lære og vokse.

 

Vi begynder med et opstartsdøgn – fra lørdag kl. 10.00 til søndag kl. 10.00 – og kører derefter 15 ugentlige aftener i træk fra kl. 18.30 til 22.30. Den slutter med et afslutningsdøgn – fra lørdag kl. 10.00 til søndag kl. 10.00.

 

Der er opstart i januar og september – Januar gruppen kører til maj og september gruppen til december. Der er fuld forplejning på opstarts- og afslutningsdøgnet, samt te/kaffe/vand/frugt mv. på de faste mødeaftener.

 

Priser:

  • Depositum – 1.500,00 (Indbetales inden opstart og fraviges aldrig)
  • Éngangsbetaling – 3.000,00 (indbetales/betales kontant senest første faste aften)
  • Ratebetaling – 3.800,00 (4 gange 950,- hver den 1. i måneden)

 

Du kan altså betale på flere måder. Dog skál depositum betales som det første, hvilket er ufravigeligt da denne indbetaling, når den er registreret, gælder som reserveration af din plads i Mandegruppen for kræft- & stomiramte.

Efter depositum kan du betale det resterende, fulde beløb på én gang således at din endelige pris er 4.500,00.

Du er også meget velkommen til, at betale det resterende beløb (efter depositum) over 4 gange á 950,00 således at din endelige pris er 5.300,00.

Har du udfordringer med økonomien så ovennævnte ikke passer til din økonomi så lad os tale om det.

Hvis dit firma betaler er prisen 5.300,- ekskl. moms.

Alle indbetalinger skal foregå direkte til konto som overførsel, via MobilePay eller kontant.

 

Du får alt hvad du skal bruge i forløbet og skal derfor ikke gøre andet end at møde op. Din betaling indeholder følgende:

  • Opstartsdøgn med introduktion til mandearbejde, formatet og igangsætningen af din proces.
  • 15 aftener, én gang om ugen, á 4 timer med oplæg, indsigt, øvelser, feedback, nærvær, dybe samtaler og Maskulint samvær med ligesindede, ligestillede modige Mænd.
  • Afslutningsdøgn med evaluering og fejring af din proces samt igangsætning af resten af dit liv som Mand med en diagnose.

 

Hele processen, 4 måneder, indeholder masser af øvelser, fysiske såvel som mentale og psykiske. Du arbejder med praktiske øvelser alene, i makkerpar og i større eller mindre grupper.

Du får dine faste Buddies/Buddie, som holder dig på sporet, støtter og hjælper dig gennem dé udfordringer du ugentlig bliver stillet over for – dine Buddies er din ugentlige opfølgning og feedback.

Du får facilitering, løbende opfølgning og en struktur, der holder dig fast i processen.

Du får lov til, at spejle dig i de andre Mænds historier og erfaringer, hvilket er helt ubetaleligt.

Du får mulighed for, at joine et online forum som kan bidrage til at fastholde din løbende proces og bibeholde dén/dé relationer du opbygger i løbet af processen til andre Mænd.

 

Hvem kan deltage i Mandegruppen for kræft- & stomiramte:

Mandegruppen er åben for alle Mænd over 18 år, der er blevet diagnostiseret med kræft, Morbus Crohn, Colitis, Interstitiel Cystitis eller anden form for tarm & blæresygdom. Du er velkommen uanset om du er hetero-, bi- eller homoseksuel og ganske uanset hvilken religiøs/politisk overbevisning du har, eller mangel på samme.

Er du aktiv misbruger, ud over ovennævnte diagnoser – alkohol, stoffer eller andet – ska’ vi lige ha’ en samtale inden du melder dig til. Dette gælder også, hvis du har en psykisk/psykiatrisk diagnose oven i den/de andre diagnoser. Det er ikke gruppeterapi men selvudvikling og det kræver en hel del af dig óg vil udfordre dig.

Er du i tvivl om det er noget for dig er du velkommen til at ringe eller maile til mig på: 5250 7248 /manoemano@manoemano.dk

 

Ufravigeligt:

Du skál være villig til at forpligte dig til héle forløbet – hvis du allerede, inden tilmelding, ka’ se du ikke ka’ komme 2, 3, 4 gange så ska’ du ikke tilmelde dig – vent til der er en Mandegruppe som passer ind i din kalender. Misser du en enkelt aften (jeg méner én enkelt aften) er det okay men i bund og grund skal du være villig til, at prioritere Mandegruppen over ált andet (stort set) – dette af hensyn til dig selv men også af hensyn til dine Buddies og resten af gruppen.

 

Tilmelding:

  1. Du indbetaler depositum til Danske Bank, reg.nr. 1551 / kontonr. 3429877938 (eller MobilePay 5250 7248) med teksten MG + dit navn og dermed reservere din plads i Mandegruppen for kræft- & stomiramte. Reservation sker når indbetalingen er registreret.
  2. Du sender en mail til manoemano@manoemano.dk som indeholder dit navn, dit mobilnr. og dén Mandegruppe du ønsker at være med i (1. halvår eller 2. halvår).

 

Fortrydelse/refusion:

Hvis du deltager på opstartsdøgnet og melder fra inden første Mandegruppe aften er depositummet tabt da det dækker dette døgn.

Hvis du har betalt mére end depositummet og hopper af vognen inden første Mandegruppe aften får du eventuelt overskydende indbetaling, ud over depositum, retur.

Hvis du deltager i opstartsdøgn óg har været til den første Mandegruppeaften er der ingen refusion af indbetalte midler, i fald du hopper af under vejs eller bliver væk fra én eller flere gruppeaftener.

Hvis du indbetaler depositum og bliver væk fra opstartsdøgn (og resten af forløbet) er depositummet tabt óg du hæfter for den fulde betaling.

Virksomheder faktureres forud for hele beløbet (Dkr.: 5.300,- ekskl. moms) og der er ingen fortrydelsesret. Ved afbud inden opstart kan beløbet dog overføres til deltagelse i det næstkommende halvårs Mandegruppe.

Det er ingen skam at melde fra, du behøver ikke digte diverse undskyldninger – du melder ganske enkelt bare fra på en mail til tpn@manoemano.dk